RAAVAERK
Hjem
Hjem
Sets
Sets
Regi
Regi
Om os
Om os
Booking
Booking
Menu
Luk
Hjem
Sets
Regi
Om os
Booking
Mail
booking@raavaerk.studio
Adresse
Havnevej 4A, Aarhus

Lejebetingelser

RAAVAERK ApS, CVR 46532775 - version 2026-10.5, gældende fra 8. oktober 2026

1. Aftalen og parterne

  1. Udlejer er RAAVAERK ApS, CVR 46532775, Havnevej 4A, 8000 Aarhus C ("RAAVAERK").
  2. Lejer er den person eller virksomhed, der booker studiet ("Lejer"). Books der på vegne af en virksomhed, hæfter virksomheden for aftalen.
  3. Aftalen er indgået, når betalingen er gennemført, og Lejer har modtaget en bekræftelse på mail.
  4. Lejer skal være fyldt 18 år. Lejer er ansvarlig for, at alle, der deltager i produktionen, overholder disse betingelser.
  5. Studiet udlejes til både virksomheder og privatpersoner.

2. Hvad lejen omfatter - og ikke omfatter

Lejen giver adgang til hele studiet i det bookede tidsrum, med alle sets:

  • Infinity wall, svejseforhæng, værkstedets døre og baggrunde, herunder papir på rulle
  • Køkken med kaffe, højtalere, toilet, wifi og strøm
  • Adgang via portene til ind- og udlevering af udstyr og rekvisitter

Ikke inkluderet:

  • Lys, kamera og andet udstyr, medmindre det er aftalt skriftligt
  • Kontorfællesskabets lokaler og andre rum i bygningen
  • Parkering. Der er betalt parkering lige ved studiet, på bagsiden af bygningen.
  • Fotograf og video. Kan tilkøbes hos Noise Media.

3. Tidsrum, opsætning og overskridelse

  • Halv dag, formiddag: kl. 08.00-12.00, 2.500 kr. ekskl. moms
  • Halv dag, eftermiddag: kl. 13.00-17.00, 2.500 kr. ekskl. moms
  • Hel dag: kl. 08.00-17.00, 3.500 kr. ekskl. moms

Priserne gælder hele studiet med alle sets.

  1. Tidsrummet omfatter opsætning, optagelse, nedpakning og oprydning. Lejer skal have forladt studiet ved tidsrummets udløb.
  2. Forlængelse kan kun lade sig gøre, hvis der ikke er en efterfølgende booking, og den skal aftales med RAAVAERK. Lejer skal kontakte RAAVAERK på +45 60 52 07 04, så snart behovet opstår, så vi kan undersøge, om det er muligt.
  3. Forlængelse og overskridelse afregnes med 750 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt halve time.
  4. Overskrides tidsrummet uden aftale, og går det ud over en efterfølgende booking, kan Lejer også blive opkrævet det tab, det påfører RAAVAERK.
  5. Tidligere adgang kræver aftale på forhånd og afhænger af ledighed.
  6. Kommer Lejer for sent, forlænges tidsrummet ikke, og prisen reduceres ikke.

4. Booking og betaling

  1. Studiet bookes online senest kl. 14.00 dagen før. Senere bookinger og bookinger samme dag aftales på +45 60 52 07 04 eller booking@raavaerk.studio, hvis der er ledigt.
  2. Hele beløbet betales ved booking. Der opkræves ikke depositum.
  3. Alle priser er angivet ekskl. moms. Moms pålægges ved betaling.
  4. Betalingen håndteres af Stripe. Kvittering og faktura sendes til den mail, Lejer oplyser.
  5. Tiden er reserveret til Lejer i 30 minutter, mens betalingen gennemføres. Gennemføres betalingen ikke, frigives tiden.
  6. Ekstra ydelser og eventuelle tillæg efter punkt 3, 7 og 8 faktureres efterfølgende med betaling 8 dage netto.

5. Afbestilling, flytning og fortrydelsesret

  • Afbestilling modtaget senest kl. 23.59 dagen før, der er 14 dage til bookingen: 100 % refusion
  • Afbestilling modtaget senere, eller hvis Lejer udebliver: ingen refusion

Eksempel: Er bookingen fredag 30. oktober, skal afbestillingen være modtaget senest torsdag 15. oktober kl. 23.59.

  1. Afbestilling sker skriftligt pr. mail til booking@raavaerk.studio. Fristen er overholdt, når mailen er modtaget hos RAAVAERK inden fristens udløb. Det er ikke nok, at den er afsendt.
  2. Lejer kan flytte en booking én gang uden gebyr, hvis det sker senest 48 timer før bookingen, og der er ledigt på den nye dato. En flyttet booking kan ikke flyttes igen, og afbestilling følger fristen for den oprindelige dato.
  3. Refusion udbetales til det betalingskort eller den konto, der blev betalt med, inden for 14 dage.
  4. Ingen fortrydelsesret: en booking gælder en bestemt dato og et bestemt tidsrum, som holdes fri til Lejer. Der er derfor ikke fortrydelsesret efter forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12. Det gælder også, når Lejer er privatperson. Lejer kan i stedet afbestille efter reglerne ovenfor.
  5. RAAVAERK kan aflyse en booking, hvis studiet ikke kan bruges på grund af forhold, RAAVAERK ikke har indflydelse på, fx brand, vandskade, strømsvigt eller myndighedskrav. Lejer får i så fald hele beløbet retur eller tilbudt en ny dato. RAAVAERK dækker ikke andre omkostninger eller tab i den forbindelse.

6. Husregler i studiet

  1. Infinity wall og hvidt gulv: der må kun gås på dem med skoovertræk, i rene indendørssko eller i strømpesåler. Udendørssko er ikke tilladt. RAAVAERK stiller skoovertræk til rådighed.
  2. Kræver aftale på forhånd: maling, vand, sand, konfetti, glitter, mad og drikke på settene, røg- og hazemaskiner, levende ild, dyr, køretøjer og tunge rekvisitter.
  3. Røg- og hazemaskiner kan udløse brandalarmen. En udrykning, Lejer har forårsaget, betales af Lejer.
  4. Lejer er ansvarlig for alle, der deltager i produktionen, og for at de følger husreglerne.
  5. Rygning er forbudt indendørs.
  6. Bygningen deles med et kontorfællesskab. Musik og støj holdes på et niveau, der ikke generer, og fællesarealer holdes fri.
  7. Vægge, gulv og sets må ikke bores i, males på eller tapes på med tape, der efterlader rester.
  8. Anvisninger fra RAAVAERKs personale skal følges. Lejer skal kende nødudgangene og placeringen af brandslukkere.

7. Skader og ansvar

  1. Lejer er ansvarlig for skader på lokaler, sets, baggrunde og inventar, som Lejer eller deltagerne i produktionen forårsager. Skaden faktureres med den dokumenterede udgift til udbedring.
  2. Ommaling af infinity wall og gulv efter normal brug er inkluderet. Kræver mærker, rifter eller pletter mere end normal efterbehandling, faktureres 1.500 kr. ekskl. moms pr. ommaling.
  3. Skader skal meldes til RAAVAERK, inden studiet forlades.
  4. Lejer er selv ansvarlig for eget og lejet udstyr, rekvisitter og personlige ejendele. RAAVAERK er ikke ansvarlig for tyveri, tab eller skade på dem.
  5. Lejer anbefales at have en erhvervs- og produktionsforsikring, der dækker optagelsen.
  6. RAAVAERKs samlede ansvar er begrænset til det beløb, Lejer har betalt for bookingen. RAAVAERK er ikke ansvarlig for indirekte tab, fx driftstab, tabt fortjeneste eller udgifter til crew og modeller.

8. Aflevering og rengøring

  1. Studiet afleveres i samme stand, som det blev modtaget: sets og møbler på plads, affald i skraldespandene og køkkenet ryddet.
  2. Kræver studiet rengøring ud over det normale, faktureres 750 kr. ekskl. moms.
  3. Glemte ting opbevares i 30 dage. Derefter bortskaffes de.

9. Billeder, persondata og lovvalg

  1. Lejer ejer rettighederne til de billeder og optagelser, der laves under bookingen.
  2. RAAVAERK må ikke bruge Lejers materiale uden tilladelse. Lejer er velkommen til at tagge @raavaerk.studio.
  3. RAAVAERK må fotografere studiet efter bookingen. Lejer, deltagere og produkter må dog ikke optræde på billederne uden tilladelse.
  4. RAAVAERK behandler Lejers oplysninger efter privatlivspolitikken.
  5. RAAVAERK kan ændre betingelserne. En booking følger altid den version, Lejer accepterede ved bookingen.
  6. Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Retten i Aarhus.
Book studiet
RAAVAERK
Info
Lejebetingelser
Privatlivspolitik
Sider
Hjem
Sets
Om os
Regi
Booking
Online booking

Se ledige tider og book online på to minutter.

Book studietSe hvad der bliver skudt i studiet - @raavaerk.studio
Skabt af
AdflairNoise MediaWhite Coffee
Følg med
InstagramLinkedIn
Havnevej 4A, Aarhus
© 2026 RAAVAERK ApS - CVR 46532775